KVINDLÆG

Bidrag til kvindekampen

2010-05-07T14:19:00.000-07:00

Af Helle Kjærulff Christensen:

Hvorfor får kvinder ikke lederposter? Fordi vi er kvinder? Og her er svaret: Ja. For hvad er det med os kvinder? Jo, lige siden tidligere tiders morgen har vi fået den enestående egenskab, at vi kan føde børn og dermed føre slægten videre. Groft sagt baserer de fleste topposter sig på den ældgamle overbevisning om, at kvinder ikke kan være ledere, fordi det vil indebære, at samfundet går i stå, når den unge, dygtige og potentielle kvindelige leder pludselig må meddele sine medarbejdere, at hun er gravid og skal på barsel. Og så kører møllen. Sygedage. Barnets første skoledag. Konfirmation. Studentergildet. Det er den ene side af sagen. De mandlige ledere får nærmest koldsved bare ved tanken om, at hjulene ville gå i stå, hvis kvinder trådte til som ledere. Alligevel er det lykkedes for flere af kvalificerede og potentielle kvinder til at gå efter lederposter; Foruden kvindelige politikere som Helle Thorning-Schmidt, Lene Espersen, Lykke Friis findes der også andre ledere. Nationalbankens tidligere direktør var en kvinde, prorektor Nina Schmidt fra Århus Universitet, Århus’ tidligere borgmester var en kvinde. Der findes altså kvindelige forbilleder, som har turdet kæmpe sig op gennem systemet for at sidde, hvor de sidder. Alligevel tror jeg, at noget af årsagen og selvfølgelig ikke al årsag skal findes blandt forkæmperne selv. Jeg tror, at vi kvinder kan blive bedre til at definere vores mål og ikke mindst, hvilken pris vi også betaler for at bestride lederposterne. For et år tilbage så jeg nemlig et tv-indslag, som omhandlede århusianske feministers kamp for at få flere kendte kvindelige berømtheder til at lægge navn til byens vejskilte, idet antallet af vejskilte med berømtheder opkaldt efter mænd var væsentlig større end vejskilte opkaldt efter kvinder. Jeg var målløs efter det indslag, for hvordan kan nogen, selv kvinder, tage dette initiativ alvorligt eller for den sags skyld kvinder og feminister alvorligt? Når der nu er så meget andet at kæmpe for, for eksempel lige løn? Hvorfor ikke undersøge, hvordan kvinderne kan komme til topposterne?

Min anden og sidste udmelding er spørgsmålet om, på hvor mange områder vi vil være målrettet, idet jeg ser en kraftig tendens til at både mænd og kvinder forsøger at være ambitiøs på flere områder. Vi vil både have karriere OG kernefamilie, men er det også realistisk for en kvinde, at hun både skal have lederjob på over 60 timer, mens hun også skal klare det derhjemme? Her behøver der også større forandringer, hvor mændene begynder at tage mere ansvar for hjemmefronten og acceptere, at kvinden også kan køre karriereræset. Det er umuligt at ændre på en kvindes biologi, så selvfølgelig skal hun have den nødvendige barsel, men hvorfor er barselsorloven så ulige fordelt mellem manden og kvinden i det moderne samfund?

En anden tendens, som jeg personlig finder mere skræmmende, er, at vi kvinder forsøger at skubbe mændene helt ud på sidelinjen med den utopi for øje, at vi kan klare os helt uden mænd, og det kan vi ikke, ligesom som mændene, selvom de regerede hele verden engang, ikke kan klare sig uden os. På den måde passer påstanden om, at ”Bag enhver mænd står en stærk kvinde”. Og til dem, som måske i løbet af dette indlæg skulle være i tvivl om, hvor JEG står i denne sag, så mener jeg klart, at der skal flere kvinder ind på diverse topposter, men de, der kæmper for den plads skal gøre det, fordi de er sikre på at de er kvalificeret til posten, OG har gjort op med sig selv om, hvad konsekvenserne vil være.

“Ligestilling - helst for overklassen”

2010-05-07T13:07:00.000-07:00

Som nævnt i et tidligere blogindlæg er der i dag, når det handler om kvinders kampe og muligheder, i høj grad tale om “elitekvinderne”. Og selvfølgelig sætter undetegnede stor pris på opmærksomheden uanset hvilken gruppe kvinder der er tale om, men når det er sagt findes der grupper af kvinder som i høj grad mangler opmærsomhed.

Det er disse grupper Troels Heeger og Søren Villemoes sætter fokus på i deres blog på jp.dk. Her beskriver de det, de kalder en “djøficering” af kvindekampen, hvilket altså betyder at kun eliten er i fokus. Især beskylder de to blog-forfattere Socialdemokraterne for at have misforstået deres rolle: “Venstrefløjen har brug for at formulere en ligestillingspolitik, der ikke sidder fast i et kvantitativt tunnelsyn, hvor man kun kan få øje på tal og kurver. Der er sket en djøficering af ligestillingsdebatten de sidste 20 år, der er centreret om målbare statistiske størrelser som barselsdage, ligeløn, kønsfordeling i bestyrelser osv.“

Hvis ikke socialdemokratiet skal tage kampen for arbejdsmarkedets dårligst stillede kvinder - hvem skal så?

I indlægget foreslåes, at Socialdemokraterne skulle fokusere på fx kvinder i ghettoerne. Især mange indvandrerkvinder lever med megen modstand. Fx har man tidligere på året i den tværkulturelle ligestillingsbevægelse Q Freedom afholdt et arrangement, hvor bl.a. de store problemer vedrørende indoperering af falske jomfruhinder blev diskuteret. Det er et eksempel på noget af det indvandrekvinder må igennem som en konsekvens af kulturel undertrykkelse. Selvfølgelig er vi her ude i ekstremer, men ikke desto mindre er det virkeligheden for nogle kvinder.

Der er ingen tvivl om, at manglen på omtale af de dårligere stillede kvinder i høj grad handler om, at kampen om elitekvindernes position er nemmere at tage: det er de færreste, der kan gendrive argumenter for at kvinder skal have samme muligheder som mænd på det danske arbejdsmarked, men så snart politikere begynder at tale om kvinders position blandt indvandrere rører de ved sarte om emner om kulturforskelle og ikke mindst -sammenstød.

Måske er den eneste mulighed for at hjælpe kvinderne i den omtalte gruppe at lære mere om kulturforskellene - både når det gælder “os” og “dem”, men ikke mindst når vi taler om “indvandrerne” som gruppe kunne det ind imellem være befriende med lidt flere nuancer. (Kvindekamp eller ej!) Det vil tage tid, og det vil sandsynligvis også kræve end anden regering, eller i hvert fald nogle politikere, der tør sætte sig ud over meningsmålinger og se fremad, men det er ikke umuligt.

http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2010/03/08/095354.ht

GUDINDESKOLEN?!

2010-05-07T12:35:00.000-07:00

Bidrag fra Iben Schmidt Jensen

Den 3. Maj bragte Kristeligt Dagblad en artikel om en ny skole for kvinder, der skal ruste dem til at være gudinder og få hovedrollen i en maskulin verden.

Udover de stigende tilbud om selv-realiseringskurser for ”dig der har travlt i en stresset hverdag”, gjorde nyheden om Gudindeskolen ikke håbet om en større ligestilling, det meget bedre. Gudindeskolen kalder sig selv en Rugespa for den nye Feminisme og lover kvinderne at kunne realisere deres drømme gennem lyst og nydelse og kunne skabe resultater uden hårdt arbejde.

At der kommer flere af sådanne kurser er sådan set ikke en overraskelse, men med en sådan skole kun for kvinder, kan man kun ryste på hovedet af.

Ved at lave en gudindeskole – en skole kun for kvinder – tager vi et skridt væk fra mændene. At skolen ikke er mandefjendsk er sådan set lige meget – en skole for kun for kvinder i et samfund der stræber efter at mænd og kvinder deles om barsel og job, er med til at italesætte at der er et særligt idealbillede for kvinder som vi skal stræbe efter, og er med til at fastholde os i det billede.

Hvis der ikke skal være forskel på hvordan mænd og kvinder karrieremæssigt har mulighed for at forme deres liv, er det så ikke en stor fejl at lave skoler kun for kvinder, fordi der gælder noget ’særligt’ for dem? Hvis vi endelig skal deltage på selv-realiseringskurser, skal det da være sammen med mændene, for at vise hvordan vi under samme vilkår og forhold kan opnå det samme.

Joan Ørtings citat fra artiklen er derfor sympatisk nok – for hvis det endelig skal handle om at tage udgangspunkt i sig selv og sine egne værdier, må det være det samme for mændene som for kvinderne – om værdierne så er klassisk feminine, klassisk maskuline, eller ikke kan sættes i nogen bestemt boks er vel lige meget – så længe man udlever sine værdier fuldt ud og autentisk – og så handler det vel mere om at blive et autentisk menneske, end at blive en autentisk kvinde?

Skolen for den ressourcestærke kvinde

På skolens hjemmeside henviser man til fire ”gudinder” – elever på skolen – som udtaler sig om deres erfaring med skolen. Der er her tale om to selvstændigt erhvervsdrivende, en kunster og en finanskvinde. Målgruppen for Gudindeskolen kunne man drages til at synes var rimelig klar – det er kvinder som har selvstændige, kreative karrierer på toppen. Kvinder som måske ikke er nået helt så langt op af karrierestigen, og som heller ikke har ambitioner om dette, er umiddelbart ikke repræsenteret på Gudindeskolen.dk, og virker heller ikke til at være målgruppen – selvom man ikke skulle tro at det krævede en bestemt stilling eller titel for at kunne kalde sig for stærk kvinde.

Stærke kvinder og stærke mennesker må være nogen der hviler i sig selv og de valg de har truffet, uden at ligge under for de normer og idealbilleder vi som kvinder måler hinanden efter.

Læs artiklen i Kristeligt Dagblad. - http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/364864:Kirke---tro--Kurser-vil-goere-kvinder-til-gudinder

Besøg Gudindeskolens hjemmeside. - http://www.gudindeskolen.dk/

AKTION!

2010-05-07T12:27:00.000-07:00

Længe har der ved højskolens elevator hængt en plakat med overskriften "KVINDEMESSE - mode, sko, lingeri og meget mere". Og næsten lige så længe har enkelte af skolens kvindelige elever irriteret sig over plakaten. For en messe med mode, sko og lingeri er ikke en kvindemesse men en modemesse for kvinder. Endnu en gang ses det, at kvinder gøres til en gruppe uden andre interesser end de overfladiske, men intet er at frygte plakaten er nu langt langt borte. (I Puks skradespand)

Kvinder på lederposter og løn

2010-05-04T06:06:00.000-07:00

Det tidligere blogindlæg viser, at fordelingen af mænd og kvinder på lederposter er ulige. Spørgsmålet er så, hvorfor det forholder sig således? Er det fordi man bevidst undgår at ansætte kvinder, fordi de er kvinder? Eller er det fordi de fleste kvinder ikke er kvalificeret til den slags stillinger. Eller er det ganske enkelt fordi de fleste kvinder bevidst vælger sådanne jobs fra? Med henhold til sidstnævnte kunne vi godt tænke os at høre nogle bud på hvorfor?

Tidligere indlæg viser også de få kvindelige ledere der findes stadig får meget mindre i løn end deres mandlige kollegaer. Det finder vi højt mærkværdigt, når man tænker på at ligeløn for første gang kom på den politiske dagsorden for over 100 år siden. I et interview til Højskolebladet, december 2009 utaler forfatteren Leny Malacinski, at grunden til vi har ulige løn i Danmark mellem mænd og kvinder, er at kvinderne uddanner sig anderledes og derfor ikke får de store stillinger og derfor ikke får så meget i løn som mændene. Vi har lige med det forrige indlæg vist, at selvom mænd og kvinder har det somme erhverv og uddannelsesniveau, får mændene stadig mere udbetalt.

Det gælder langt fra kun erhverv, der kræver en længerevarende uddannelse. Denne statistik viser at problemet med ligeløn også gælder på andre uddannelsesniveauer:

Det er der bare ikke lige så stor fokus på hverken fra medierne eller politikernes side. Man taler om at ligestillingsdebatten kun kredser om eliten (denne blog er ingen undtagelse). Vi finder denne tendens tankevækkende, når man tænker på at der for kort tid siden var strejke og demonstrationer for ligeløn i det offentlige. Det tydeligt fremgår af statistikken at der på trods af disse demonstrationer og strejker ikke er sket det store i udviklingen.

Kilder:

- Højskolebladet, december 2009: http://issuu.com/hojskolebladet/docs/dec-blad-arkiv

Statistik over kvinders andel mænds løn fordelt efter uddannelse: http://www.dst.dk/Sites/KVM/Arbejdsmarkedet%20og%20familieliv/kv_andel_udd.aspx

Udtalelse fra Institut for Menneskerettigheder

2010-05-03T06:57:00.000-07:00

Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at kvinder i dag tjener en femtedel af, hvad mænd gør - ligesom for ti år siden.

Det har fået Institut for Menneskerettigheder til at udtale, at ligestillingskampen i Danmark står fuldstændig stille.

- Afdelingsleder og ekspert i ligebehandling og mangfoldighed hos Institut for Menneskerettigheder Susanne Nour mener, at "området har brug for et ordentlig løft. Forudsætningen for at opnå ligestilling, herunder ligeløn, er, at vi får indsigt i de strukturelle og holdningsmæssige barrierer."

Læs mere om dette på:

http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2010/03/08/095354.htm (8. marts 2010)

Statistik - Fordeling: Lederposter og løn

2010-04-20T09:37:00.000-07:00

Som argument for nogle af påstandene i de tidligere oplæg følger her statistikker fra Ministeriet for Ligestillings hjemmeside. Der findes en god database med oplysninger om mange aspekter af ligestillingsdebatten. Her har vi udvalgt tre, vi mener er relevante for vores emne. De er udviklet i samarbejde med Danmarks Statistik.

http://www.dst.dk/Sites/KVM/Ledelse/top_virksomhed.aspx

Topledere er her defineret som personer, der:

- har en stillingskategori, der hedder Ledelse på øverste plan
- har en summeret årsløn på mere end kr. 500.000,-
- er beskæftiget i en virksomhed med 10 eller flere ansatte
- er beskæftiget i den private sektor

Disse topledere kan på baggrund af stillingskoden yderligere opdeles i:

- Øverste ledelsesniveau, administrerende direktør, ledere med reference til bestyrelsen i A/S eller koncernledelse.
- Tværgående ledelse, direktører med reference til den administrerende direktør, som ikke er ledere af et specialområde i virksomheden.

http://www.dst.dk/Sites/KVM/Ledelse/mel_virksomhed.aspx

Mellemledere er her defineret som personer, der:

- har en summeret årsløn på mere end kr. 350.000,-
- er beskæftiget i en virksomhed med 26 eller flere ansatte
- er beskæftiget i den private sektor

Herudover har personen en af de følgende stillingskategorier:- Ledelse på øverste plan (dog ikke de personer, der indgår i tabellerne vedrørende topledere)
- Lønmodtager på højeste niveau samt markering i lønstatistikken for at have ledelse i jobbet.
- Lønmodtager på mellemste niveau samt markering i lønstatistikken for at have ledelse i jobbet.

http://www.dst.dk/Sites/KVM/Ledelse/mel_uddannelse.aspx

Man skal ikke kigge længe på disse tal, for at se forskellen mellem mænd og kvinder. Det bliver

især tydeligt i det sidste diagram, der viser lønforskellen for personer med samme uddannelse. Læg mærke til forskellen blandt privatansatte: F.eks. tjener kvinder med en bachelorgrad kun 74 % af mændenes indtjening. Udviklingen er heller ikke stor.

Flere oplysninger og tal kan findes på: http://www.dst.dk/sites/kvm.aspx

Hvorfor denne blog?

2010-04-20T06:23:00.000-07:00

Med vores første indlæg på denne blog ønsker vi at tage udgangspunkt i det, der til at begynde med fik os til at tage kvinders rolle i vores samfund op. Det handler især om kvinders rolle, eller mangel på samme, de steder i samfundet, hvor magten ligger.

Det hele begyndte med Rune Lykkebergs leder i Information fra den 8. marts 2010. Under overskriften Dukkehjem Danmark forsøger han at beskrive, hvordan fordelingen af mænd og kvinder i det offentlige afhænger af, hvorvidt en leder stilles til ansvar for sit valg. Dette eksemplificeres i Lars Løkke Rasmussens valg ved seneste ministerrokade: Her kom en stolt statsminister frem og viste et hold med en lige fordeling af mænd og kvinder. - Ifølge Lykkeberg en anderkendelse af, at man i Danmark selvfølgelig stræber efter størst mulig ligehed. Men kigger man nærmere efter, påpeger Lykkeberg, vil man se, at f.eks. 18 ud af 19 departementschefer er mænd, de fire vismænd ER alle mænd, direktøren for Nationalbanken er mand, ombudsmanden er mand og præsidenten for Højesteret er mand. Ydermere er det lige nu mænd, der sidder på de tunge ministerposter som stats-, finans- og justitsministeriet, mens kvinderne er social-, miljø-, ligestillings- og undervisningsministre. Med andre ord skal kvinderne altid forbi mændenes ministerier, hvis de vil foretage sig noget.

Selvfølgelig kan man være uenig med Rune Lykkeberg og stille spørgsmålstegn ved, om det er de mandelige leders skyld, at kvinder ikke spiller en større rolle eller om kvinderne ikke ønsker de betydningsfulde magtposter. Men lige meget hvad må vi anderkende, at der i dagens Danmark ikke er tale om ligestilling - hverken i politik, på arbejdsmarkedet eller i forhold til løn.

Rune Lykkeberg tager i lederen udgangspunkt i Henrik Ibsens Nora, hvis smækken med døren dengang gik gennem hele Europa, og han slutter således: "Vi vil ikke være ved det, hvis vi bliver spurgt om det. Og det er derfor, vi skal spørges til det. Og det er derfor, at døren skal smækkes igen og igen"

- og det er, hvad vi vil med denne blog

Link til den brugte artikel: http://www.information.dk/226533